Et veloverstået Repræsentantskabsmøde 2017 for Offerrådgivningen i Danmark
- 09-05-17 23:11
Tak til alle deltagere for jeres bidrag i vores drøftelser og debatter, også de uformelle snakke i pauser og under middagen og ikke mindst den gode stemning og de store grin.
Det er altid lidt trist, at skulle sige farvel til gamle bestyrelsesmedlemmer, men derfor også dejligt at kunne takke for et godt samarbejde og jeres bidrag. Tak til Torben Kastbjerg, Annie Marott, (som forbliver ansvarlig for Landstelefonen), Bo Bøgelund og Annette Fanø Christensen og tak for de tilkendegivelser der er kommet fra nogle af jer, med tilbud om at løse opgaver fremover på anden vis. Ønsker jer alt det bedste og dejligt at vide, at flere af jer forbliver i jeres lokale Offerrådgivninger.
Samtidigt er det glædeligt, at andre har stillet op, så vi har fået en fuld arbejdsdygtig bestyrelse. Tak til jer og velkommen til et godt samarbejde.
Den nye bestyrelse er;
Else Marie Buck - landsformand
Knut Arild Guldbrandsen - næstformand
Birgit Hesselvig Nielsen – kasserer
Janne P. Rasmussen
Truels Schultz
Jette Stegmann
Nikolaj B.M. Rasmussen
Suppleanter
Else G. Lange og Bodil Kofoed
Else Marie Buck
Landsformand OID