Vil du hjælpe ofre for kriminalitet og ulykker?

Offerrådgivningen mangler frivillige rådgivere - alder og uddannelse er underordnet, men du skal være god til at lytte

  • 25-06-12 10:11

Ved du, hvad Offerrådgivningen er?

Hvis svaret er nej, er du ikke alene.
 
Offerrådgivningen har nemlig levet et forholdvis anonymt og ubemærket liv siden 1998. men nu skal det være slut. En storstilet oplysningskampagne er sat i værk her i 2012, og i kølvandet på den er rådgivningens Holstebro-afdeling på udkig efter flere frivillige rådgivere. 
I øjeblikket er de tre, men ifølge en af dem - den 67-årige forhenværende byråds-politiker Anna-Lise Lisbjerg - mangler der mindst det dobbelte.
»Det er ikke fordi, vi effektivt bruger så mange timer på at tale med folk. Jeg vil skyde på, at vi har haft 25 henvendelser i løbet af det sidste års tid, og jeg bruger vel i snit to-tre timer om måneden på at snakke med ofre. Det er selve vagten, der trækker tænder ud. Vi skal jo have telefonen åben fra klokken 10 til klokken 19 på de dage, hvor vi er vagt-sat. Det kunne altså være rart, hvis vi var nogle flere til at deles om det,« mener hun.
 
Den første kontakt
Offerrådgivningen hjælper telefonisk eller ansigt-til-ansigt »ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld«. De tre rådgivere i Holstebro har politiassistent i forebyggelsessektionen, den 58-årige Flemming Jeppsen, som forbindelsesled til lokalpolitiet.
»Hvis jeg løber ind i noget, jeg ikke selv kan klare eller er i tvivl, kan jeg kontakte Flemming. Det er jeg meget glad for,« forklarer Anna-Lise Lisbjerg.
Og Flemming Jeppesen er også glad for Offerrådgivningen.
»Politiet er altid dem, der kommer først på et gerningssted eller til et færdselsuheld, og vi er de første, der møder offeret. Nogle gange kan vi godt se, offer, vidner eller pårørende har brug for nogen at snakke med - også uden at de selv siger det. For eksempel kan en ældre dame, der har haft indbrud, og hvor der er rodet rundt i det hele, sige til os, at nej tak, »det er jo ikke noget særligt«. Men reaktionen kommer senere. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan lægge noget materiale, der fortæller, at der er et sted, de kan ringe hen og snakke - gratis og anonymt, hvis de skulle ønske det,« forklarer Flemming Jeppesen.
»Og det er fordi, I ikke selv har tid til at snakke med dem?«
»Ja, vi har ofte kun den første kontakt. Vi har for eksempel ikke ressourcer til at følge op på alle indbrud, så det er guld værd ,at vi kan give folk muligheden for at snakke med nogen på denne måde,« siger Flemming Jeppesen.
 
Behøver ikke være anmeldt
Rådgiverne i offerrådgivningen er »lyttende og nærværende« - men de er ikke behandlere.
»Det, vi gør, er nærmest at yde hjælp til selvhjælp. Vi lytter, og vi finder nogle fokuspunkter, som vi så hjælper med at bearbejde med snak. Vi skelner heller ikke om skyld. Vi kender kun sagen fra den, der ringer ind - vi kan ikke rekvirere politi-rapporter,« forklarer Anna-Lise Lisbjerg, og Flemming Jeppesen supplerer:
»Nej, I skal jo ikke tage stilling, I skal være neutrale«.
»Vi kan selvfølgelig opfordre til, at man for eksempel taler med sin læge, for at han kan henvise til psykologhjælp, eller vi kan henvise til en snak med forsikringselskabet,« fortæller Anna-lise og fortsætter:
»Vores opgave er at få folk over den første hurdle, og så sende dem videre ud til læge, politi, psykolog...«
Det behøver nemlig ikke være noget, der er politianmeldt for at man kan kontakte Offerrådgivningen. Det er derfor, Anna-Lise Lisbjerg nu har planer om at tage »på turné« for at snakke med praktiserende læger, skoleforvaltningen (på grund af at skolelederne skal informeres), skadestuer, brandvæsen, fagforeninger og andre steder, hvor man kan tænkes at bemærke, at en medarbejder/elev/patient har brug for at snakke.
»Hændelser som vold og voldtægt bliver for eksempel ikke altid politi-anmeldt ud fra et »nej, det vil vi ikke blande politiet ind i« eller angst eller noget tredje. Men derfor kan det godt være, at offeret opsøger en læge. Og lægen kan så henvise til, at man kan snakke med Offerrådgivningen, hvis man har brug for nogen, der lytter,« forklarer Flemming Jeppesen.
Der er informationsmøde om det at være rådgiver på mandag den 25. juni - se boxen her på siderne.
 
faktabox 1:
 
Offerrådgivningen
Folketinget vedtog den 23. maj 1997 et lovforslag »med henblik på styrkelse af retstillingen for ofre for forbrydelser«, lov nr. 349.
Justitsministeriet udsendte et cirkulære i juni 1998 til politikredsene om oprettelse af lokale, frivillige offerrådgivninger i alle landets politikredse.
Den 22. december 2006 udsendte Justitsministeriet endnu et cirkulære, hvor man udvidede målgruppen til at være ofre, vidner og pårørende efter voldsomme og chokerende oplevelser som trafikuheld, kriminalitet og ulykker.
I Danmarks 12 politikredse er der 250 rådgivere. I kreds 3, der dækker fra Thisted og til Silkeborg, er der 19 rådgivere. I Holstebro er der tre, men man har brug for det dobbelte antal.
Offerrådgivningen samarbejder med politi, sygeplejersker, brandmænd og sagsbehandlere i alle landets politikredse.
Der ydes personlig eller telefonisk rådgivning - og det er gratis.
Offerrådgivningen er ikke behandling eller terapi, men vigtig mental førstehjælp og en hjælp til at komme videre.
Rådgiverne er klædt på til at vejlede om rettigheder og pligter, henvise til gratis advokatbistand, vejlede om mulighed for erstatning, og de kan være personlig bisidder i retten.
Brugere af Offerrådgivningen er garanteret anonymitet og bliver ikke registrerede noget steder. Rådgiverne har tavshedspligt.
Offerrådgivningen i Holstebro har telefon 2368 6011. Der er træffetid mandag til fredag mellem klokken 10 og klokken 19. Udenfor træffetid omstilles opkaldet til landstelefonen, der er åben hele døgnet.
 
faktabox 2:
 
Vil du være rådgiver?
Offerrådgivningen mangler frivillige rådgivere.
Alder og uddannelse er underordnet, men man skal helst have »en vis erfaring« i at lytte til mennesker i krise.
Alt arbejde i foreningen udføres af frivillige, ulønnede personer. 
Hvis man melder sig, skal man på obligatoriske kurser i forskellige former for lovgivning, blandt andet sociallovgivning, tavshedspligt, psykologi og så videre.
Man skal have en vis robusthed, være i stand til at vise nærvær (også i en telefon), og kunne indgå i den vagtplan, der lægges.
Antallet af månedlige timer, man reelt snakker med ofre, er ikke voldsomt. Men man skal kunne træffes på sine vagter på hverdage mellem klokken 10 og klokken 19.
 
Der er orienteringsmøde for interesserede mandag den 25. juni klokken 16.30-17.30 i Kultur- og Frivillighedshuset, Nygade 22, Holstebro.
Hvis man er interesseret, men ikke i stand til at komme til mødet, kan man i stedet kontakte Anna-Lise Lisbjerg på anna.lise.lisbjerg@gmail.com eller på telefon 2990 6522.