• 31-05-12 08:40

Enhedslistens forslag til offerfond behandles tirsdag den 12/06-12!

Der har været flere tilløb til beslutningen om en offerfond, men hidtil uden held. Hvad offerfonden skal bruges til, fremgår af dette resume fra www.ft.dk:

"Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer til oprettelse af en særlig offerfond, der har til formål generelt at øge opmærksomheden på og viden om ofres situation og generelt at styrke behandlingen af og støtten til ofre for forbrydelser.
Fonden skal eksempelvis kunne give støtte til rådgivningscentre for voldtægtsofre, finansiere driften af den eksisterende offerrådgivning, støtte forskning og uddannelse inden for området. Desuden skal fonden dække den egenbetaling, der er i dag for psykologhjælp, især for ofre der ikke har høje indtægter."
 

Offerrådgivningen i Danmark håber, forslaget vil få en så velvillig behandling, at det vedtages.