PRESSEMEDDELELSE

  • 21-05-12 10:26

Albertslund Kommune beskytter voldsmænd

TV2 Nyhederne bragte i går (8/5-2012) en rystende historie fra Albertslund Kommune, hvor skole og kommune lader to voldelige elever forsætte i samme skole som voldsofret. Den ene er dømt, den anden skal snart for retten.

Den 14-årige Emil Michelsen har været udsat for livstruende vold, og skal nu af sin kommune tvinges til at gå i samme skole som sine voldsmænd. ”Det er en besynderlig beslutning”, udtaler formanden for Offerrådgivningen i Danmark (OID), Steen Knudsen, og forsætter: ”Men det falder helt i tråd med den gennerelle holdning i samfundet om, at det er voldsmændene der skal sættes fokus på, og som skal have al opmærksomheden!”

Herstedlund Skole har angiveligt prøvet sig frem med mægling og konfliktløsning, men mon ikke der kan rejses spørgsmål ved kvaliteten af denne? Dels har det efter et år ikke virket, og dels hører konfliktmæling vel hjemme ved politiet, som har uddannede konfliktmæglere, som også vurderer om en mægling kan føre til et positivt resultat. ”Det er ikke et område for amatører eller velmenende mennesker, men et arbejde der kræver indsigt og uddannelse,” udtaler Steen Knudsen.

Emil og hans mor forsøger at finde en privatskole, så Emil kan gå trygt i skole. ”Det er hårrejsende, at et voldsoffer skal være den der flyttes. Ikke alene er ofret stærkt plaget af oplevelsen, og den ofte langvarige angst der følger med et overfald, men det er også ofret der ikke får hjælp, og er tvunget til at flytte. Det ser vi alt for ofte i voldssager”, mener Steen Knudsen.

Voldsmændene – som altså er over den kriminelle lavalder – bør omgående fjernes fra skolen, og Emil skal have tilbudt den hjælp han har brug for, for at kunne få sit liv tilbage. ”Det kan ikke være rigtigt, at et voldsoffer skal søge hjælp gennem Livslinjens Telefonrådgivning for at holde livet ud. Albertslund Kommune må hjælpe Emil videre, og bruge de penge som en evt. psykolog m.v. koster. Fokus skal holdes på ofret!” slutter Steen Knudsen

 

(Billede kan frit benyttes)

Offerrådgivningen har i meget lang tid påpeget behovet for forbedringer på disse områder. Derfor er det med glæde at vi konstaterer, at flere partier og politikere bakker op om forslagene.

I den senere tid, har der været en heftig debat i medierne om, hvorvidt der er en rimelig balance i den måde ofre og gerningsmænd behandles på. Flere ofre er stået frem og har fortalt om deres oplevelser og manglen på en hjælp, der gør det muligt for dem at komme videre med deres liv.

Det er derfor rigtig glædeligt, hvis de stillede forslag kan blive til virkelighed, så ofrene kan komme i fokus, og få den anerkendelse og hjælp de har behov for. Samfundet kan ikke være andet bekendt, og Offerrådgivningen vil gøre sit yderste for at få forbedringerne til at virke i praksis.

Uddybende kommentarer kan fås ved henvendelse til formanden, Steen Knudsen – tlf.: 31 90 42 12